Trenden med ultratynde fladskærme kan skade din filmoplevelse
Hvis du har fuldt med i hvad der hører sig på fladskærmsmarkedet, har du sikkert lagt mærke til, at panelerne bliver tyndere og tyndere. Tiden hvor familiens stuefjernsyn skulle stilles på en fod, eller hænges op med 7-tommer søm er ovre. Den nye æra af ultratynde skærme er kommet for at blive.
Det har dog også sine udfordringer. For hvis skærmen hænger som limet op ad stuevæggen, hvordan skal der så blive plads til indbyggede højttalere der virkeligt kan flytte noget luft. Svaret er enkelt: Det bliver der ikke plads til. Man må, som bekendt, lade mange ting for skønheden.
Det er såmænd ikke fordi de nye, tynde skærme ikke KAN afspille lyd. De har nogle små fintunede højttalere, som sagtens kan bruges til de regulære tv-udsendelser. De har nemlig hverken brug for dybde eller bredde. Desværre, er dybde og bredde noget af det vigtigste når det kommer til film.
Derfor vælger mange at tilkøbe et decideret lydsystem, der så skal stå for at trække dine films dybe eksplosioner og forbipasserende høje lyde ud i rummet. Man kan få rigtig mange setups som dækker alt fra den almindelige stereo- til den fulde surround-oplevelse.
Med så mange muligheder, hvad skal jeg så vælge?
Dét spørgsmål har vi fået rigtigt mange gange her på redaktionen. Og det kan helt sikkert være en jungle at finde rundt i de mange højttalersystemer på markedet. For ikke at tale om de langt mere kompakte og effektive soundbars, der bl.a. kan simulere en virtuel surroundsound i din dagligstue.
Vi har søgt lidt rundt på det store internet, og har fundet en soundbar test der kommer godt rundt om de bedste soundbars lige nu, og som helt sikkert vil klæde dig bedre på, når der for alvor skal ”skrues op for lyden” på (og omkring) dit fjernsyn.
Med den rigtige soundbar kan du nemlig få både i pose og i sæk. En tynd skærm der, diskret, hænger på stuevæggen, og en flot og velspillende lydenhed, der helt sikkert nok skal tilfredsstille dine behov for filmeksplosioner med både rungen i lokalet og syngen i ørene.