Udendørs

Tre positive aspekter af havearbejde

Havearbejde er for mange en enorm byrde og kan være ekstremt uoverskueligt at skulle tage sig af. Der er mange aspekter ved det, som folk associerer med noget negativt, men det kan man ligeså godt lade være med, eftersom det jo er noget, der skal gøres. Vi vil i dette indlæg hjælpe dig på vej med at få skruet på din forestilling omkring havearbejde ved at fremhæve tre positive aspekter af det. Det at fokusere på de gode sider ved havearbejde er nok ekstra nødvendigt nu, hvor årstiden for alvor er ved at skifte til et vejr, hvor kulden sparker ind. Græsset og planterne i haven er vel og mærke ikke ligeså frodige på denne tid af året, men det betyder ikke, at man bare kan lade haven stå til foråret. Derfor skulle dette indlæg gerne være relevant hele året rundt!

 

Havearbejde som afstresning

 

Flere og flere i erhvervslivet bliver som resultat af vores turbulente omverden ramt af stress. Arbejdsopgaver udvikler sig til at blive mere ad hoc og mange virksomheder indordner sig efter en ”flad” intern struktur, hvilket kan have løse ansvarsområder og rod til følge. 430.000 danskere, hvilket svarer til 10-12% af befolkningen, oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. Der er mange måder at forebygge stress på og havearbejde kan i den grad fungere som en af dem.

Grunden til at havearbejde kan have en afstressende effekt, er, at det er noget, man kan bruge til at dekoble sig fra sin turbulente hverdag. Det er noget, der kan gøres uden at skulle fokusere på noget som helst andet og man kan derfor fordybe sig i det. Derudover vil man ved havearbejde konstant opleve små succesoplevelser, fx er slutproduktet efter at have slået græs en klar og tydelig forbedring i forhold til, hvordan den så ud før. Dette medbringer en tilfredsstillende følelse, hvilket gør, at der bliver produceret en lidt større mængde dopamin i hjernen, som vil give dig fornemmelsen af succes og lykke. Det kan kun anbefales, at man gør havearbejdet til en lille hobby, således at man virkelig går op i kvaliteten af sit slutprodukt. Jo mere man går op i det, jo større vil den producerede mængde af dopamin være og jo mere vil det være muligt at dekoble fra sin stressende hverdag.

Står du dog i den situation, hvor du ikke ejer en bolig med en have, men er på udkig efter det, blandt andet grundet ovenstående, kan dette hurtigt findes på en boligportal.

 

God motion

 

Et andet positivt aspekt ved havearbejde er, at det fungerer som rigtig god motion. Som bekendt anbefaler Sundhedsstyrelsen 30 minutters fysisk aktivitet om dagen, hvilket for mange ikke rigtig bliver overholdt. Der kan virke langt fra sofaen til at iføre sig et par løbesko og begive sig ud på tur. Hvis du kan relatere til dette, så er der ingen grund til bekymring, eftersom en produktiv tur i haven er et enormt godt alternativ hertil. En undersøgelse viser, at man forbrænder mellem 80 og 130 kalorier efter 20 minutters arbejde i haven. Komparativt med almindelige motionsformer, som eksempelvis en cykeltur på 20 minutter, hvor man forbrænder mellem 100 og 130 kalorier, er det tydeligt, hvor godt havearbejde er som alternativ til velkendte motionsformer.

Derudover er det et enormt plus, at man ved havearbejde kombinerer motion med noget produktivt, så man rent faktisk får mere ud motionen end forbrænding af kalorier. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at man ved at arbejde i haven vender og drejer sig på måder, som kroppen ikke vandt til. Dette kan slide på ryggen, og det er vigtigt at man holder en sund holdning i kroppen gennem det hele. Derfor kan en kompressionstrøje til at holde en ret ryg være en rigtig fin investering.

 

Nyd vejret og den friske luft

 

Udover ovenstående er det et enormt positivt aspekt ved havearbejde, at det foregår ude i naturen. I foråret og om sommeren kan man derfor lade solen stå ned på en og man formår derfor at kombinere afstresning, motion og solbadning på én gang! Derudover er det at være ude i det gode vejr jo også en direkte kilde til en øget mængde energi, hvilket også gavner i forhold til at dyrke motion indendørs.

I de koldere måneder på året, skal man se det som en opfriskning at træde ud i den kølige luft og aktivere musklerne. Da solen er en smule fraværende her, kan man med fordel sørge for at holde energien højt med noget vitamin d.

 

Forhåbentlig vil ovenstående give dig et helt nyt syn på havearbejde. Se det som en aktivitet, der udelukkende medfører positive ting, som det jo nærmest også gør. Udover en have, der står knivskarpt, får du oven i købet afstresset, dyrket god motion og bevæget dig i den friske luft. Det kan anbefales, at man gør dette til rutine og lægger faste dage i skemaet, hvor forskellige dele af haven skal værnes om. Det kan godt være, at man løber ind i det problem, at der simpelthen ikke er så meget havearbejde at lave, hvorfor man må blive kreativ og tænke i nye baner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *