Blog

Sådan får du gjort hus og have klar til vinteren

Efteråret nærmer sig med hastige skridt og som boligejer betyder det ofte, at man må en tur i redskabsskuret, så man kan få ryddet op i såvel sin bolig som sin have i takt med at bladende forsvinder fra træerne og temperaturen falder. Så hvis du står foran den helt store efterårsoprydning, så kommer der her en kort guide til hvordan du nemt og hurtigt får styr på din have til vinter.

Saml dine løse blade sammen og spred dem ud over græsplæne

Det første man bør gøre, når vinteren nærmer sig, hvis man gerne vil tage hånd om sin græsplæne er, at samle alle de løse blade sammen, som er faldet af træerne og herefter sprede dem ud over ens græsplæne. Mange vælger fejlagtigt at samle alle deres blade sammen for enten at køre dem på lossepladsen eller at bruge dem til kompost, men det kan bedre betale sig enten at lade bladende ligge eller at sørge for at sprede dem ud over hele græsplænen af flere grunde. For det første beskytter bladende effektivt din græsplæne imod frost, og derudover er de visne blade god næring for blandt andet regnorme og andre insekter, som er afgørende for at gøre din græsplæne frodig på den lange bane.

Find en stige frem og tjek dine tagplader og din tagrende

Udover at rive blade sammen, kan man med fordel også finde en stige frem, i takt med at vinteren nærmer sig. For det er oftest om vinteren, at man har brug for at tjekke sit tag både for løse tagsten, samt for sprækker, da både vinterkulden og i særdeleshed den øgede mængde regn kan resultere i at ens hus bliver udsat for øgede mængder fugt.

Derudover kan store mængder sne være en stor belastning for et ældre tag og derfor er det vigtigt at sikre sig, at ens tag kan holde til store og tunge mængder sne, da vi i de sidste fem år har haft nogle af de længste vintre i nyere tid. Udover at tjekke sine tagplader bør man i samme ombæring også sikre sig, at ens tagrender er ryddede, så regn- og eventuelt smeltevand, kan løbe uhindret i gennem ens nedløbsrør. Hvis du selv mangler det helt rette udstyr til denne opgave, kan du finde et stort udvalg af stiger her.

Ned på knæ og tjek dit fundament for revner

En sidste ting som man altid bør gøre om vinteren er at tjekke sit fundament for revner. Ligesom med ens tag er det afgørende, at der ikke kan trænge hverken vand eller fugt ind i ens bolig. Revner i fundamentet er en af de hyppigste forklaringer på, at der opleves fugt og dertilhørende skimmelsvamp i kælderlokaler og garager. Man bør derfor – optil flere gange om året – gå en tur rundt om sin bolig for at sikre sig, at der ikke er opstået huller i ens fundament. Dette sker oftest på grund af ganske almindelig slitage. Hvis der er tale om en overfladisk, kosmetisk skade, kan det oftest blot kradses fri og pudses op. Hvis dette ikke er filfældet er det dog bedst at alliere sig med en fagmand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *