Blog

Derfor er det en god ide at opgradere din seng med en ordentlig topmadras

Vores søvn er en vital del af et godt liv. Vi sover cirka en tredjedel af vores liv, og det siger derfor sig selv at det er vigtigt at have et godt sted at sove. Rigtig mange får ikke den søvn som der er brug for, for at give kroppen de optimale betingelser for at have det godt. I denne artikel kigger vi på hvorfor søvn er så vigtig, og måske endnu vigtigere giver vi et bud et stykke udstyr der kan forbedre din søvn, nemlig topmadrassen.

Vi bruger natten til at genopbygge vores krop

I dagstimerne, hvor vi er vågne, arbejder vores krop på højtryk. Alle vores muskler og organer er sat på hårdt arbejde i de vågne timer, og som med alt andet der bliver brugt, så slides der på det. Det betyder at vi trænger til at blive repareret efter en lang dag, og der kommer søvnen os heldigvis til undsætning. Når vi sover bliver der produceret flere forskellige hormoner, der er med til at nedsætte vores hjerne og vores krops nedbrydning. Hvis vi har en god og rolig søvn, så bliver kroppens energiforbrug sat helt ned, hvilket gør at cellerne i vores krop får et meget fortjent pusterum, hvor de skader der er sket på vores organer i løbet af de vågne timer kan blive fikset.

Synes du at du er syg lidt for ofte, så kan en af grundene være at du ikke sover godt nok. Det er nemlig ikke kun vores organer som har godt af nattesøvnen, men også vores immunsystem nyder godt af en ordentlig søvn. Hvis vi ikke sover godt nok, så bliver kroppen ganske simpelt dårligere til at danne de stoffer der skal til for at bekæmpe sygdomme. Det er derfor meget vigtigt at vi får kvalitetssøvn uden for mange afbrydelser.

Det som i høj grad adskiller mennesket fra andre dyr, er vores hjerne. For at den skal fungere optimalt, så kræver det igen en god søvn. Hvis vi får en god stabil søvn, så kommer vi i det stadie som hedder REM søvnen. Her kan man sige at hjernen afspiller en film, som er med til at sortere i dagens informationer. Informationerne bliver dermed nemmere at finde dagen efter, og på den måde kommer vores hukommelse til at virke meget bedre. Har du lært en masse i løbet af dagen, så er det derfor vigtigt at du slutter den af med en rigtig god nattesøvn, for at alt informationen kan blive lagret bedst muligt.

God søvn holder vores humør vedlige

Sidst men ikke mindst, så er folk der sover godt i bedre humør end dem som ikke har fået den helt rigtige nattesøvn. Vi er i Danmark kendt som de lykkeligste i verden, og jeg er overbevist om at vi kun kan holde den placering ved at sove godt. Det kræver en god seng, og en af de måder du kan opgraderer sengen på er ved at have en ordentlig topmadras.

Derfor er topmadrassen så god ved dig og din seng

Med en topmadras vil du i de fleste tilfælde forbedre den komfort som din seng giver dig. Det betyder at du kan få en mere stabil og rolig søvn, og det bliver dermed også lettere at få den eftertragtede REM søvn. Det er dog ikke kun dig der vil nyde godt af en topmadras, men din seng vil også holde meget længere med en topmadras. Der er to typer af topmadrasser som vil kunne forbedre din søvn. De er meget forskellige, og det kommer i høj grad an på hvad der passer til dig, om den ene eller den anden type er bedst.

Du skal vælge en topmadras af Memory Foam hvis:

Dette er en meget populær type af topmadras – ej forvekslet med de billigste typer af skummadrasser af purskum, som ikke forbedre din nattesøvn af betydning. Memory Foam topmadrasserne går også under navnene Memory skum og Viskoelastisk skum. Disse typer af topmadrasser tilpasser sig din krop baseret på din krops varme. Det betyder at du får en god aflastning på de steder af din krop, hvor der er størst vægt. Denne type af topmadras føles rigtig dejlig blød og behagelig, men giver samtidig en virkelig god støtte og aflastning af f.eks. ryggen. Du skal derfor vælge denne type, hvis du godt kan lide den bløde madras.

Du skal vælge en topmadras af latex hvis:

Latex er et mere naturligt produkt, og denne type af topmadras har mange af de samme egenskaber som Memory Foam. Den føles dog fastere. Latex topmadrasserne er mere allergivenlige og miljøvenlige. I forhold til din nattesøvn, så er grunden til at vælge latex frem for Memory Foam dog i højere grad varme. Hvis du er en varm person, så er det et stort plus at latex er meget bedre til at skille sig af med overskydende varme. Du kender nok det at ligge og svede om natten en varm sommerdag. Med denne type vil dette ikke ske lige så ofte.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med topmadras eksperten på topmadras.net

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *