Boligguide: Vil gøre din bolig til din arbejdsplads

I disse år vælger flere og flere selvstændige at arbejde hjemmefra. Dette kan både spare en for tid og penge i en opstartsfase, men hvis man ønsker at gøre sit hjem til sin arbejdsplads er der en del ting man skal have styr på. Så hvis du selv går og leger med tanken om at gøre din bolig til din arbejdsplads, kommer der her en kort guide der kan hjælpe dig på vej til at realisere dette.

Tjek op på byggetilladelser og kommuneplaner

Det første man skal have styr på, når man vil gøre sin bolig til sin arbejdsplads er at tjekke på kommunen, om der allerede er lavet kommuneplaner med ens naboejendom. Dette er relevant, hvis man planlægger at lave en tilbygning til ens hus såsom håndværkere, der ønsker at etablere et værksted, ville ønske at gøre. Ofte kan det være afgjort på forhånd, om det er muligt at lave en tilbygning til ens bolig. Dette er ofte tilfældet, hvis kommunen allerede har lavet planer om for eksempel at anlægge en motorvej eller et andet byggeri tæt ved ens bolig i nær fremtid. Hvis man er i tvivl om dette, bør man altid få sig en samtale med en erfaren boligadvokat.

Adskillelse af erhvervsudgifter og privatudgifter

En anden ting man bør have for øje er, at man kan trække visse udgifter fra i skat, hvis man arbejder hjemmefra. For at man kan få adgang til dette fradrag er det dog vigtigt, at man ikke kan bruge ens arbejdsværelse til private formål. Dette løser sig selv hvis man for eksempel arbejder som selvstændig tandlæge og har indrettet et værelse med en tandlægestol, samt alt ens relevant udstyr, men det kan være sværere at definere, hvis man for eksempel arbejder som forfatter, da man lige så godt kan sidde i et almindeligt værelse og skrive på sin roman, som i et særligt indrettet værelse. Hvis man får adgang til fradraget, kan man dog både trække udgifter til el, vand og varme fra til ens arbejdsrum.

Få styr på sikkerhedskravene til din bolig

En sidste ting man skal have styr på, inden man kan bruge sin private bolig i erhvervsøjemed, er sikkerhedskravene. For at man kan bedrive erhverv, er der ligesom på en almindelig arbejdsplads, afhængig af hvilket erhverv man er inde for, en række sikkerhedskrav, som skal overholdes. Hvis man arbejder som dagplejemor i sin egen bolig, skal man derfor sørge for at en bolig, herunder døre og trapper er børnesikret. På samme måde skal man sikre sig, hvis man for eksempel underviser i yoga, at der ikke er flere mennesker i et givent rum end der må være. Her er det igen en god ide at forhøre sig hos sin kommune, da den i de fleste tilfælde vil skulle inspicere din bolig med jævne mellemrum for at sikre sig, at man lever op til de mange krav.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.