Blog

5 ting droner bruges til

Selvom de fleste forbinder en drone med en fjernsynet helikopter til hobbybrug, så kan en drone ikke desto bruges til mange andre ting end blot flyvning. Droner bliver som bekendt for nogen både anvendt til hobby- og professionel brug. I takt med den rivende udvikling af droner, kan en drone anvendes som meget mere end blot en fjernsynet helikopter.

Hvis man kender til de mange muligheder med en drone, vil man kunne få endnu større glæde af den. Følger man med i medierne omkring droner, så er man ikke i tvivl om, at droner er fremtiden. Der findes i dag droner til stort set alle formål. Ligeledes kan man købe droner i forskellige prisklasser, som dækker forskellige behov.

1. Skyd fantastiske billeder af fra luften

For både almindelige mennesker og professionelle fotografer vil det være relevant med en drone, hvor man kan tage billeder fra luften. Du har f.eks. mulighed for at tage billeder af dit hus oppefra eller tage et unikt familiefoto fra luften. Der er ligeledes rigtig mange fotografer, som bruger droner i forbindelse med deres arbejde. En drone er et glimrende redskab for en fotograf, som ønsker at tage billeder af landskabet eller seværdigheder. Med en drone er det muligt at tage billeder af meget store områder, som kan være gavnligt i forskellige situationer.

2. Optag videoer

Såfremt din drone er udstyret med et videokamera, kan du tage videoer fra luften. I dag er det muligt at tilkøbe kameraer, som man kan styre via sin smartphone eller tablet. Ligeledes kan du følge med i de direkte optagelser, så du evt. kan vælge at indstille kameravinklen. I den forbindelse er det dog vigtigt at understrege, at der er regler for, hvor man må filme. Ikke desto mindre har du mange muligheder med et videokamera, som kan bruges til egen fornøjelse såvel som erhvervsmæssig interesse. Det er blevet mere og mere almindeligt at store begivenheder som koncerter, demonstrationer m.m. bliver dækket fra luften med en drone. Dog er der naturligvis nogen droner, som er mere egnet til professionel brug end hobbybrug – og omvendt. Har du en drøm om at blive filminstruktør, så vil du kunne få gavnlig erfaring med filmoptagelser fra luften.

3. Levering af pakker

Amazon er en af de internationale firmaer, som har eksperimenteret med at med at levere pakker med droner. Amazon arbejder fortsat på at indføre droner, som kan levere pakker til døren på under en halv time. Man kan forvente, at pakkeleveringen med droner vil blive ganske almindeligt i fremtiden. Dog vil der med høj sandsynlighed gå mindst 3-4 år, før det bliver aktuelt i USA, hvor systemet først skal godkendes af de amerikanske luftfartsmyndigheder. Amazons drone kommer til at hedde Prime Air og er fortsat under udvikling, selvom prototypen allerede blev offentliggjort i 2013.

Det er ikke muligt at sige om, hvornår vi vil komme til at opleve denne form for pakkelevering i Danmark. Når der først er sket et gennembrud i USA, så kan vi forvente at opleve levering med droner få år efterfølgende.

4. Transporter mindre ting

Selvom det endnu ikke er hundrede procent muligt at levere store pakker med en drone, så er transport af mindre ting dog en mulighed. Ønsker du f.eks. at transportere mindre genstande fra den ene ende af din grund til den anden ende, så er det muligt med en stor drone. Du skal dog sikre dig, at din drone er bygget til at kunne håndtere ekstra vægt. Såfremt dronen er lavet af tyndt materiale, vil man kunne ødelægge dronen ved at transportere genstande.

5. Drone til beredskab

I et samarbejde mellem DanDrone og Københavns Brandvæsen er der blevet udviklet en såkaldt beredskabsdrone, som første gang blev brugt ved en større brand på Sjælland. Idéen med denne drone er naturligvis, at den skal være medvirkende til at redde liv i fremtiden. Ved brande er det muligt at bruge en drone til at danne sig et overblik over ilden. I den forbindelse kan det vurderes, om der skal sendes ekstra mandskab ind.

Militæret har ligeledes haft (og har fortsat) stor glæde af droner, da de kan bruges til at overvåge fjender. Da man første gang hørte om droner, var det netop i forbindelse med krig. Selvom droner fortsat bliver brugt i krigssammenhængen, så er droner mest kendt som en gadget.

Ressource fra www.dronergear.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *