Blog

Lever drømmeboligen op til navnet?

Nu er det snart sommer, hvilket er årstiden for diverse gør-det-selv projekter. Selvom der lægger en praktisk årsag bag de fleste projekter, så kan det være man skal kigge på det visuelle i stedet. Der vil altid være forbedringer at foretage, men hvordan tager boligen sig ud set udefra. Vi lister nogle ideer til hvordan du kan forbedre boligens udseende.

Facaderenovering
En gammel og slidt facade, kan give boligen en kedelig stemning. Derfor kan en facaderenovering virkelig gøre en forskel. Bare det at få renset facaden og få rettet op på pudsen kan få det til at ligne en helt ny bolig. Udover at få boligen til at tage sig bedre ud, så hjælper en facaderenovering også til at mindske behovet for vedligeholdelse.

Algebehandling
At få foretaget en algebehandling er meget smertefrit. Der koster ofte ikke alverden, og det gøres hurtigt. Oftest bruger virksomhederne en lang lanse fra jorden af, hvorpå de oversprøjter taget med behandlingen. Algebehandlingen virker fra med det samme, men der kan gå alt fra to dage til 6 måneder før man kan se effekten. Hvis I også har fliser i indkørslen eller haven, så kan det betale sig at få renset dem for alger også. Selvom du ikke synes der er behov for en behandling, så kan virkeligt betale sig. Udover virkeligt at forbedre på boligens udseende, så forhindre behandlingen også at nye alger eller mos sætter sig.

Maling
Har du et rækværk eller lignende, så kan det være en god idé at give det en kærlig hånd og give det en omgang maling. Dit rækværk eller hegn er oftest det første folk ser ved boligen, og det kan være med til at give huset et trist udseende. Der er få ting, som kan få et hus til at se ligeså trist ud som et algefyldt plankeværk, som er medtaget efter flere års vejr og vind. Hvis du har en karport eller garage, så kan det være at dørene trænger til en omgang maling ligeså.

Vinduer
Det kan være du kan nøjes med at male vinduerne, men hvis det er en ældre bygning, så kan det betale sig at få udskiftet dem. Ikke kun på grund af udseende, men også på grund af pengene som du kan spare på at få termoruder og derved formindske varmeudgifterne til huset.

Fortov
Det kan være ligegyldigt med at have et pænt plankeværk, hvis ens fortov og planterne op af plankeværket sejler. Det kan betale sig at få renset ukrudt mellem fliserne, og få trimmet fortovs planterne, så de ser pæne og overskuelige ud. Sørg også for at få ryddet ukrudt væk fra blomsterbedene du har ud til vejen, hvis du har dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *