Blog

Gadgets og livsstil

Vi lever i en tidsalder, der i høj grad defineres af tekniske fremvindinger. For den enkelte persons liv og for kollektivet i det hele taget betyder gadgets rigtigt meget. Smarte elektroniske hjælpemidler og ting, der kan gøre dit liv en smule lettere. 

Man fristes til at understrege, at gadgets i sig selv ikke kan føre til et bedre liv, men at man må være opmærksom på, hvordan man bruger dem. Folk er ikke nødvendigvis lykkeligere nu, end de var før smartphonen. Men smartphonen har fjernet nogle praktiske problemer, der var der førhen. Det er dog vigtigt ikke at være afhængig af den. 

Her kan du læse lidt om, hvordan gadgets har indflydelse på din livsstil, og hvordan du udnytter dem bedst.

Gadgets og motion

Selv inden for en helt konkret måde at forbedre sig på – motion og fitness – er gadgets blevet dominerende. I træningscenteret har du brug for et pulsur, og derhjemme må du anskaffe dig både løbebånd og motionscykel, og din telefon kan selvfølgelig fortælle dig, om du har rørt dig nok i løbet af dagen.

Alt det kan være en stor fordel, og det gør det lettere at følge med i, hvordan det går med ens motion, og at holde sig selv i ørerne i forhold til de mål, man sætter sig. På den måde kan gadgets være en stor hjælp til at komme i bedre form. Igen er det dog vigtigt at holde sig for øje, at et pulsur ikke i sig selv ændrer på din puls. At købe et vanvittigt dyrt løbebånd får dig ikke til automatisk at løbe på det. Hvis man vil ændre sin livsstil, må man selv ville det, men så kan gadgets også være en stor hjælp.

Gadgets og viden

Det er det samme med viden. Med din smartphone og internettet og tablets og laptops har du umiddelbar adgang til stort set den viden, du ønsker. Det betyder, at der er kommet en langt mindre forskel på at vide og ikke at vide noget. Hvis der er noget, du ikke ved, kan du inden for tyve sekunder finde ud af det.

Dette gør dig dog ikke intelligent, på samme måde som årevis af undervisning gør. Det er vigtigt stadig at finde måder at udvikle sin intelligens på, for simpel paratviden er ikke det samme som intelligens. På den måde kan gadgets også inden for viden både være en velsignelse og en forbandelse. Det handler alt sammen om at være bevidst omkring, hvordan man bruger den nyeste teknologi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *