Blog

4 gode tips: Smart udstyr til din ferie

Danskerne elsker at rejse om det er til de hvide bounty-strande eller de smukke europæiske storbyer. Når du skal ud at opleve verden, så er det altid godt at være forberedt hjemmefra. Så slipper du nemlig for at stå og mangle dit udstyr, når du er ankommet til destinationen.

Her har vi samlet en let oversigt over smart udstyr, der gør din rejse lidt ekstra let.

1. Hold styr på valutaen med en app

Der er sket rigtig meget med vores valutaer de seneste år. I dag kan du de fleste steder betale med kort, så du ikke engang skal finde de rigtige mønster, når der skal betales.

Skal du besøge et land med en helt fremmed valuta, kan du installere en smart valuta-app på din telefon. App’en kan beregne priserne i danske kroner, hvilket letter besværet med valutaer og fremmede møntfødder betydeligt. Du slipper også for at blive snydt af gadesælgere og taxaer, fordi du hurtigt kan omregne valutaen til en mere velkendt møntfod.

2. Husk det internationale kørekort

Hvis du skal ud at rejse og gerne vil leje en bil på din destination, så kan det være nødvendigt med et internationalt kørekort. Skal du rejse eksempelvis til Japan, skal du have lavet et internationalt kørekort, hvis du vil køre bil og eventuelt leje bil i landet.

Indenfor Europa skal dit kørekort blot være udstedt af et EU-land, før du må leje og køre en bil. Har du derfor eksempelvis et kørekort fra et arabisk land, skal du have lavet et internationalt kørekort, før du kan leje en bil indenfor Europas grænser.

Du får dit internationale kørekort ved at møde op på Borgerservicecenteret med dit danske kørekort, og du får det med hjem samme dag.

3. God underholdning til turen

Hvis du skal køre langt eller rejse over længere tid, så er det nødvendigt at have noget god underholdning, så det ikke føles ulideligt. Du kan selvfølgelig tage en god bog med, men den vejer også i kufferten.

De fleste danskere har i dag en smartphone, så det er muligt at tilgå internettet lige meget, hvor du befinder dig. Derfor kan du også se spændende TV programmer eller film, mens du rejser. Det gør turen mere afslappende, fordi du er godt underholdt.

Hvis du vil se tv-programmer eller film på en flyvetur, så er det vigtigt, at du har downloadet det til offline-format, så du ikke skal have internetforbindelse.

4. Adapter til stikkontakterne

Når du rejser i udlandet, så har du sikkert oplevet at stikkontakterne ser anderledes ud. Det er irriterende at stå med forskellige opladere og elektroniske hjælpemidler, du ikke kan få sat i stik, fordi det ser anderledes ud.

Derfor kan du med fordel investere i en smart adapter, der fungerer som mellemled mellem eksempelvis din oplader til telefonen og stikkontakten. Du kan få adaptere, der kan bruges med alle mulige kendte og ukendte former for stikkontakter, så du altid kan oplade telefonen, hvor end du rejser i verden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *