Home > Blog > Gode råd når du køber ting til haven

Gode råd når du køber ting til haven

Interesserer du dig for at holde din have smuk året rundt, men synes du samtidig, at det kan være lidt af en jungle at finde de rette haveredskaber, planter eller havemøbler til din have? Vi har her samlet nogle gode råd til, hvad du bør anskaffe dig til haven.

I dag kan du nemt anskaffe alt fra haveredskaber og belægning til havemøbler og drivhuse online. Du kan nemt finde de gode tilbud og hurtigt få dine varer leveret direkte til din adresse. Multikøb er en af de online forhandlere, der har alt, hvad du skal bruge af ting til haven, og her kan du også finde vejledninger og gode råd til hus og have.

Haveredskaber

Haveredskaber er uundværlige for dig, som ønsker en pæn have året rundt. Havearbejdet er ofte hårdt og kan være temmelig uoverskueligt, hvis du ikke har de rette redskaber. Derfor bør du gøre det helt klart, hvad du ønsker med din have, så du kan anskaffe de haveredskaber, der kan hjælpe dig med at gøre havearbejdet nemmere.

Har du en stor græsplæne, men ikke nok tid til at pleje den, kan du med fordel købe en robotplæneklipper, der klarer hele arbejdet for dig, eller en havetraktor, der er oplagt til den meget store græsplæne. Har du derimod en have med en lille græsplæne, kan du nemt nøjes med en cylinderklipper, også kaldet håndskubber, som du hurtigt kan hive frem fra haveskuret og slå græsset med.

Mange haveejere bøvler med at få renset fliserne på terrassen – både på grund af ukrudt, men også fordi fliserne med tiden bliver beskidte og grimme at se på. Fliserensere findes i mange forskellige varianter og størrelser, og du kan derfor nemt finde en fliserenser, der kan hjælpe dig med at få flotte fliser igen. Skal du rense for ukrudt mellem fliserne, kan du bruge en fliserenser med skær, der gør det nemt for dig at komme godt ned. Er det i stedet flisernes overflader, der har brug for at blive renset, kan du bruge en fliserenser med stålbørste og langt skaft, så du undgår at få ondt i ryggen, mens du renser.

Belægning og grus

Skal du i gang med at lave en terrasse, en sti eller flotte kanter rundt om dine bede, har du brug for belægningssten eller grus. Begge fås i mange forskellige farver, typer og størrelser, så du kan vælge den type, der passer bedst ind i din have.

Belægningssten er et godt valg, når du skal lave en ny terrasse, fordi du kan lave lige netop den størrelse og facon, du ønsker. Med belægningssten har du også mulighed for at lave et flot mønster ved at bruge forskellige typer af sten, så du giver terrassen et unikt udseende. Stenene er desuden også et oplagt valg til at lave en fint kant rundt om havens bede.

Belægningsgrus og granitskærver giver et flot og dekorativt udtryk til haven og har mange anvendelsesmuligheder. Du kan blandt andet bruge dem som pynt i større plantekummer, til havestier, indkørsler og havebede.

Havemøbler

Der findes rigtig mange forskellige møbler, som du kan bruge i haven, der enten gør havelivet mere behageligt eller praktisk. Sørg derfor for at vælge nogle møbler, der passer til dine behov.

Ønsker du en have, hvor der er gode muligheder for at slappe af og nyde livet, er der mange havemøbler, der passer godt ind. En solseng er det oplagte møbel til dig, som elsker at ligge og nyde solen. Solsenge kan fås i flere forskellige materialer, så du kan vælge dem, der passer perfekt ind i stilen i din have. Hængekøjer og hængesofaer er ligeledes perfekte til haven, hvor der skal være gode muligheder for at slappe af, eller et helt sofasæt, der giver dig mulighed for at ligge og flyde med familien eller vennerne.

Er du derimod mere til den praktiske have, er det nogle andre typer møbler, du skal gå efter. Vælg et solidt havesæt, der kan holde i rigtig mange år og køb eventuelt et overtræk til havesættet, så det ikke bliver slidt af det skiftende vejr blandt andet. Et andet praktisk møbel er en hyndeboks, hvor du kan opbevare hynder og andre småting, så det ikke ligger og flyder andre steder eller tager plads i haveskuret. Ønsker du også at gøre det nemmere for dig at få lækre grøntsager til madlavningen, er et drivhus guld værd. Her kan du dyrke lige, hvad du vil og nemt og hurtigt hente friske grøntsager i haven, når du laver mad.

Det nemmeste du kan gøre, inden du anskaffer nye ting til haven, er at slå fast, hvilken type have, du ønsker at have. Skal der være fokus på det dekorative, skal den være praktisk, skal der være plads til hygge med familien, eller skal den være så enkel og nem at holde som muligt? Når du er klar over det, er det nemt for dig at finde ud af, hvilke ting du har brug for i din have.

Skriv en kommentar

Din email adresse bliver ikke delt med andreDisse felter er krævet *

*