Blog

Sådan sparer du penge med en valutaomregner

Når du skal ud og rejse, er der mange ting, du skal huske at have med i tasken. Din pung. Et håndklæde. Måske en god bog?

Men det meste blegner i forhold til dit vigtigste værktøj: Din smartphone.

Hvorfor er din smartphone så det vigtigste værktøj? Jo, du skal se den som en moderne schweizerkniv, der har alle de apps, du skal bruge på din rejse. Og én af de vigtigste apps er faktisk en valutaomregner – læs her hvorfor!

Hvorfor er en valutaomregner så vigtig?

En valutaomregner er et simpelt redskab, der hjælper dig til at forstå, hvad forskellige varer i udlandet reelt koster i danske kroner. Valutaomregneren opdateres konstant med de seneste valutakurser, og på den måde vil du altid vide, hvor meget du punger ud med.

Du kan finde mange gode valutaomregnere på internettet. Ikke nok med at de hjælper dig med at konvertere én møntfod til en anden, så har mange af dem også en god oversigt over, hvordan de forskellige kurser udvikler sig.

Sådan sparer du penge med en valutaomregner

Når du pludselig står i et fremmed land, kan det være svært at regne ud, hvad en vare reelt koster. Er det dyrt, hvis en flaske vand koster 55 pesos? Og hvor langt kan du egentlig komme i en taxi med 5 pund på lommen? Her bliver din valutaomregner pludselig din bedste ven!

Men der er også andre situationer, hvor en valutaomregner kan vise sig at være helt essentiel. Du kan for eksempel spare mange penge ved at undgå at hæve penge, før du lander i det pågældende land. Banker herhjemme tager ret store gebyrer for at veksle dine penge.

Derfor kan du med fordel vente med at hæve den lokale valuta, når du endelig er ankommet til din feriedestination. Med din valutaomregner er du nemlig helt sikker på at få det nødvendige beløb – uden nogen gemte gebyrer.

Sådan kan du også tjene penge med en valutaomregner

Men du behøver faktisk ikke kun at gemme din valutaomregner til, når du er ude og rejse. Du kan også bruge den herhjemme i din fritid og endda tjene penge med den.

Fordi vi lever i en så globaliseret verden, svinger valutakurserne fra dag til dag. På ét tidspunkt får du 1 britisk pund per 8,76 kroner. Men en anden dag kan den pris være steget til hele 9 kroner per pund.

Det sker hele tiden, og det kan du udnytte til din fordel: Du kan nemlig begynde at investere i de svingende valutakurser. Hvis du er lidt smart bag skærmen, skal du bare købe, når en valuta er lav, og sælge den igen, når prisen pludselig er steget.

På den måde kan du hurtigt tjene nogle ekstra tusinde kroner ved siden af dit normale arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *