Blog

Når du skal opbygge dit værksted

Står man med et helt friskt lokale du skal anvende til værksted, så kan det være en god ide at finde ud af hvilke ting du skal arbejde med, og hvordan du vil organisere værktøj og materialer.

Placeringen af arbejdsbordet, er ret væsentligt. Hvis man for eksempel skal have lange materialer ind ad døren, så er det måske mest hensigtsmæssigt at arbejdsbordet er placeret i samme side om døråbningen.

Der er jo rigtig mange muligheder for at designe sit værksted, og mindst lige så mange tilbud på stålreoler og værktøjsvægge. Men har man selv modet på det, så er det en god ide at bygge det selv, da man så får det lige som man vil have det.

Nogle af de ting der ville være rare at have i sit værksted, er blandt andet et arbejdsbord, hvor man enten kan stå eller sidde og have god plads omkring sig. God belysning er også at foretrække da man hurtigt bliver træt og miste fokus hvis der er for mørkt. En værktøjsvæg vil også være lækkert så man har styr på sit værktøj når ikke man bruger det.

Opbevaring af skruer, bits og andre småting.

En del af værktøjsvæggen kunne være at man havde nogle små plastkasser hængende. De er geniale til at opbevare små ting i, og kan være med til at gøre hverdagen så meget nemmere for dig, når du skal finde de små ting.

Man kan også få andre plastkasser, hvor der kan opbevares andre ting, som igen gør det mere overskueligt, og meget nemmere at håndtere når man skal bruge det. Der er mulighed for at skrive udenpå kasserne hvad de indeholder, så på den måde behøver du ikke tage kassen ned af hylden for at se indholdet.

En ting som kunne være rigtig lækker at have er en plastkasse med inddelingsrum, så man kan have bits af forskellige størrelser og modeller liggende. Det er helt sikkert en af de små ting man altid står og mangler. Det ville gøre det så meget nemmere hvis man lige kunne gå over og tage den ønskede bits, fremfor man skal klappe sig på alle lommer, eller lede alle mulige mærkelige steder efter den.

Værktøjshylder

En ting er at man har en værktøjsvæg, men det er mere baseret til håndværktøjet, som hamre, skruetrækkere, vinkler, stemmejern osv. En anden ting der ville være helt optimalt for et værksted, er hvis man har nogle indrettede værktøjshylder til alt sit elektriske værktøj. Det er så nemt at finde sit værktøj, hvis det har sin faste plads. Så efter brug kan man lige klarer en let rengøring af værktøjet, for så at kunne lægge det på sin plads, så det er lige klar til brug næste gang man skal bruge det.

Det er klart en anbefaling herfra, at man organisere sit værksted fra starten af, da man tit og ofte kan bliver overfaldet af en masse rod og affald.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *