Blog

Legepladsudstyr: Indret legepladsen med det rette udstyr

En legeplads skal være indrettet, så den lægger op til leg, læring og bevægelse. Derfor har det stor betydning, hvilket udstyr der er, og hvordan de forskellige redskaber spiller sammen

Uanset hvor en legeplads er placeret – om det er ved en skole, en daginstitution eller et boligområde – skal legepladsen kunne fungere hver dag hele året rundt. Det gør arbejdet med valget af legepladsudstyr og indretningen af det meget betydningsfuld. Her gælder det om grundigt at overveje legepladsens funktioner, samt hvordan man kan inddele den i forskellige zoner, så det giver gode legemuligheder.

Plads til forskellige behov

For at sikre de mest optimale rammer for børnene, som skal bruge legepladsen, kræver det, at indretningen bliver tilpasset de mange brugere og deres forskellige behov til legepladsen. Indret derfor i tydelige zoner i forhold til forskellige funktioner, så børnene ved, hvor de kan lave forskellige aktiviteter og lege.

Når der er forskellige rum og zoner på en legeplads, er det tydeligt for børnene, hvor de kan lege de lege, som de ønsker. På den måde kan de forskellige lege foregå uforstyrret og uden konflikt med hinanden. Både afhængigt af alder og temperament er det meget forskelligt, hvordan og hvilke lege børnene har lyst til at lege på en legeplads. Det er derfor vigtigt, at der både er aktive og motoriske legemuligheder samt mere fordybende og rollebaserede legemuligheder, så der er noget for alle børn og alle humør.

Tilpas udstyret til aldersgruppen

Udvalget af legepladsudstyr er enormt. Så når en ny legeplads skal etableres, gælder det derfor om at vælge det rette legepladsudstyr, der passer til den aldersgruppe, som skal bruge legepladsen.

Er det en legeplads ved en børnehave, bør der være fokus på redskaber og udstyr, som er med til at udvikle børnenes grov- og finmotorik. Det gælder blandt andet legepladsudstyr som klatrenet og rutsjebaner i forhold til grovmotorikken, samt sandkasser i forhold til finmotorikken. Det er også her, at børnene begynder at lege mere sammen – særligt rollelege. Derfor er skibe, tårne og legehuse også rigtig gode redskaber på disse legepladser.

Når børnene er lidt større og er begyndt i skolen, er det især balance, koordination og kropsbevidsthed, der er i fokus. Legepladsen bør derfor bestå af klatrevægge, forhindringsbaner, mulighed for at gå på line, kolbøttestativ og lignende. Det er også her børnene gerne vil knytte nye venskaber, så der skal være plads til fælles leg, så børnene kan have det sjovt sammen.

Bevægelse, leg og læring

Når børn leger, tænker de kun på, at det skal være sjovt. At de lærer samtidig med, at de leger, bør derfor være pakket ind i de forskellige redskaber, så børnene bare har det sjovt, men også lærer og udvikler sig samtidigt.

Bevægelse er vigtigt for børnene, så der skal være plads til, at de kan få brugt noget energi, mens de er på legepladsen. Det kan eksempelvis være i form af klatrenet, forhindringsbaner og balanceredskaber. Lige såvel som der også skal være plads til de rolige lege på et vippedyr eller i sandkassen, hvor børnene kan udvikle deres finmotorik.

Der er mange muligheder for, at børnene kan lære, mens de leger på en legeplads. Bare det at de udvikler sig via legen, gør at de lærer en masse, uden at de opdager det. Men det kan også være en god idé at indrette legepladsen med nogle redskaber, der i sig selv lægger op til læring. Det kan eksempelvis være et legesystem, hvor der er kryds og tværs indbygget i væggen, eller nogle huller, som børnene skal kaste en bold i for at øve præcision. Mulighederne er mange, så sørg for at tænke læring og bevægelse ind i legepladsen for at give børnene de bedste muligheder for udvikling, mens de leger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *