Blog

Boligguide: Tre forslag til indretning af et rigtigt herreværelse

Mange mandlige boligejere har den samme drøm – at få et værelse de kan kalde helt deres eget. Dette skal dog ofte afstemmes med den bedre halvdel og det er måske her at drømmen om et herreværelse styrter sammen for de fleste. Men det er håb, så hvis du er en af de mange mænd der en dag drømmer om at få dit eget herreværelse, så kommer der her en kort guide med tre forslag til et herreværelse din kone måske ville kunne godkende.

1: Et fitness- eller wellnessrum – kom i form og få fred

Den første mulighed man kunne overveje, hvis man gerne vil have den bedre halvdels godkendelse til sit kommende mandeværelse, kunne være at lave et fitness eller wellnessrum i boligen. Et fitnessværelse behøver ikke at være særlig stort, for at kunne rumme de allermest nødvendige maskiner, herunder en træningsbænk eller eventuelt en motionscykel eller en stepmaskine.

Derudover kan man med gode grunde overveje at anskaffe sig et soppebassin eller måske et elektronik fodbad, som man kan tage i brug, når man har brug for at slappe helt af. Ved at indrette et fitnessværelse i sin bolig, øger man sandsynligheden for at man kan få trænet langt mere regelmæssigt, hvilket konen eller kæresten næppe vil stille sig på bagbenene over. Det eneste, der bliver mere udfordrende end at overtale hende, bliver dog at få trænet.

2: Din egen hjemmebiograf – skab en unik stemning for familien

En anden mulighed man meget vel kan overveje, hvis man gerne vil have sit helt eget mandeværelse, kunne være at indrette et værelse som hjemmebiograf. Selvom alle boliger har en stue, kan der være flere fordele ved at have et rum dedikeret til en hjemmebiograf herunder, at man skaber et alternativ til stuen og ved at rykke et stort fjernsyn ind i herreværelset sammen med et godt surroundsound anlæg og måske et par bedre stole, har man skabt forudsætningerne for, at man kan være mere social sammen, når man sidder i stuen og det er måske netop dette, der i sidste ende kan få din bedre halvdel til at give dig lov til at få din helt egen hjemmebiograf.

Hvis du vil lave din egen hjemmebiograf, skal du dog lige sikre dig, at du overholder de gældende regler for eventuel støj – disse regler står i dine boligpapirer. Hvis du er i tvivl om, hvor grænsen går i dette tilfælde, kan du altid rådføre dig med en advokat med speciale i boliger, inden du går i gang med byggeriet.

3: Et Spilleværelse – få hele familien med på den

En tredje og sidste mulighed, som man kan overveje at gøre brug af, hvis man gerne vil have et mandeværelse er at lave et såkaldt spilleværelse. Og her er intentionen selvfølgelig at have et værelse, hvor man som drengerøv kan tage sin PlayStation med eller måske endda få plads til et billardbord.

Men det er måske netop her at filmen knækker for mange. Og derfor gør man klogt i at pointere, at det ikke kun er en selv, der kan få gavn af værelset. At spille spil er meget bredt og kan derfor med god grund både inkludere brætspil eller endda spillemaskiner såsom bordfodboldborde, flippermaskiner og konsoller som PlayStations og netop dette gør, at både din kone og dine børn kan få noget ud af et sådant værelse. På den måde kan både børn som voksne komme til at tage et spil nu og her, hvis man skulle have lyst til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *